Alle virksomheder ønsker at finde de rette og mest kompetente medarbejdere – medarbejdere som passer ind i virksomheden både fagligt og socialt. Rekruttering og ansættelse af en ny medarbejder er en tidskrævende, hård og ressourcekrævende opgave, som nemt kan blive ufokuseret og rodet. Og hvis din virksomhed først får ry for at have ufokuserede og forvirrende rekruttering af nye medarbejdere, kan I miste dygtige, kompetente kandidater. Derfor er det vigtigt med en god og struktureret rekrutteringsstrategi i virksomheden. 

Her vil vi komme ind på fordele ved en rekrutteringsstrategi, hvad en god rekrutteringsstrategi bør indeholde, og hvordan en god rekrutteringsstrategi går hånd i hånd med Pre & Onboarding af medarbejdere.

Hvorfor bør din virksomhed have en rekrutteringsstrategi?

For at din virksomheds rekruttering skal lykkedes, er det afgørende, at ledelsen har lavet en velfungerende rekrutteringsstrategi. Den vil nemlig hjælpe virksomheden med at:

  • Finde den helt rigtige kandidat til en ubesat stilling og på den måde undgå fejlrekruttering
  • Skabe positivt omdømme af virksomheden
  • Fange talenter og sikre virksomheden vigtige kompetencer

Dét bør en god rekrutteringsstrategi indeholde

  1. Klare mål for, hvilke kompetencer der er brug for i virksomheden og at ansætte derefter
  2. Tydelige retningslinjer for rekrutteringprocessen, der sikrer kvalitet i behandling af ansøger
  3. En grundig udvælgelsesproces med henblik på at finde ud af præcis, hvordan ansøgere kan være rette kandidater – eller de ikke rette. For at komme nærmere svar på det, indeholder en god rekrutteringsstrategi ofte interview med ansøgere, test af kompetencer og indhentelse af referencer
  4. Effektmål eller KPI’er, som kan måle, hvordan eller om rekrutteringen har været succesfuld. Det kan være vækst af ønskede kompetencer i virksomheden, måling af kvalitet i rekruttering ved at se på opsigelser i prøveperioder og mål af afslag på tilbud om stillinger til egnede kandidater

7 solide gevinster ved en god rekrutteringsstrategi

Der er mange gevinster at hente for din virksomhed med en velfungerende rekrutteringsstrategi. De syv stærkeste er:

  • Kompetente ansøgere bliver tiltrukket
  • Mulighed for at give et godt og professionelt førstehåndsindtryk
  • Effektiviserer udvælgelsen af ansøgere – og sparer dermed tid og penge
  • Skaber professionel kommunikation med ansøgere
  • Sikrer et møde med virksomheden, som er ens uanset hvem, der ansøger
  • God interaktion mellem ledere og HR 
  • Bedre oversigt og kontrol i forbindelse med rekruttering og ansættelse

Rekrutteringsstrategi og Pre & Onboarding går hånd i hånd

Der er altså en lang række fordele ved en velfungerende rekrutteringsstrategi, men hvad vi endnu ikke er kommet ind på er, at en god rekrutteringsstrategi hænger tæt sammen med Preboarding og Onboarding. Begge dele har at gøre med at klæde nye medarbejdere fagligt og kulturelt på til at være en del af virksomheden. Forskellen er, at Preboarding er alt det, der bliver gjort i tiden mellem, kontrakten er underskrevet, og din nye medarbejder har sin første arbejdsdag, og at Onboarding er det, der bliver gjort, når den nye medarbejder starter.

Faktisk vil vi sige, at Pre & Onboarding er lige så vigtige som rekruttering og en rekrutteringsstrategi. I bør dermed allerede sætte gang i Preboarding fra den dag, ansættelseskontrakten med din nye medarbejder er underskrevet og have gjort Onboarding processen helt klar. For uden effektiv Preboarding og Onboarding kan din virksomhed risikere at miste nye medarbejdere og at skulle ud i en ny rekrutteringsproces – og dermed endnu en omgang rekrutteringsomkostninger. Preboarding og Onboarding er altså vigtige steps, som bør være en del af enhver rekrutteringsstrategi. 

Hvorfor skal Preboarding og Onboarding være en del af din rekrutteringsstrategi?

Ingen ønsker at spilde tid og ressourcer, og alle ønsker at få nye medarbejdere godt ombord i virksomheden. Men det er ikke altid, det lykkedes, og dét resulterer oftest i enten opsigelse eller fyring af nye medarbejdere – og det kan hurtigt blive en dyr affære. Men med effektiv Preboarding og Onboarding af nye medarbejdere kan opsigelser og fyringer af nye medarbejdere mindskes markant, og det er derfor vigtigt, at du ikke tænker på rekrutteringen som afsluttet, så snart ansættelseskontrakten er underskrevet. Din nye medarbejder har nemlig brug for at blive integreret og engageret allerede inden første arbejdsdag, for den første tid på et nyt job er afgørende for fastholdelse af nye medarbejdere. Se blot disse tal:

Desuden viser en af vores undersøgelser baseret på 1.562 medarbejderes erfaringer med opstart i nyt job, at indsigt i virksomheden før den første arbejdsdag betød meget:

Det er altså vigtigt, at din virksomhed ikke bruger alle ressourcer på selve rekrutteringsprocessen af nye medarbejdere, og at I også tænker Preboarding og Onboarding ind i jeres rekrutteringsstrategi. 

Vil din virksomhed øge chancerne for, at jeres nye medarbejdere – som I netop har brugt penge og tid på at finde gennem rekruttering – også har lyst til at blive hos jer efter 45 dage og et helt år, så tag dem i hånden, og klæd dem på. Og gør det allerede fra før første arbejdsdag.

Preboarding og Onboarding er en vigtig del af tallene ovenfor

Tallene herover handler i høj grad om employee engagement – nemlig at have engagerede og motiverede medarbejdere. Faktisk viser en undersøgelse fra Gallup, at 70% adspurgte medarbejdere ikke føler sig engagerede og motiverede på deres arbejdsplads. Og det er et temmelig højt tal…

Og netop motivation og engagement opbygges i Pre & Onboarding-fasen, da medarbejderen her er fyldt op med tanker og forventninger til den nye stilling. 

9 fordele ved at tænke Pre & Onboarding ind i din rekrutteringsstrategi

 

Ved ikke blot at tænke rekruttering men også Preboarding og Onboarding, når du planlægger din rekrutteringsstrategi, kan din virksomhed opnå en del fordele. Fx: 

  • Effektivisering af ventetid indtil første arbejdsdag
  • At fremstå som en professionel, kompetent virksomhed 
  • At fremstå som en virksomhed, der værdsætter og sætter pris på sine medarbejdere
  • Oversigt, klarhed og kontrol over hele rekrutteringsprocessen, indtil din nye medarbejder er godt inde i de nye opgaver 
  • Reducerede omkostninger
  • Bedre kommunikation og forhold til dine nye medarbejdere  
  • En fælles og ensartet tilgang på tværs af virksomhedens afdelinger
  • Bedre udgangspunkt for at holde fast i de rette medarbejdere
  • Højere motivation og engagement hos din nye medarbejder 

Og for at sætte lidt tal på fordelene ved Pre & Onboarding:

Integrér Preboarding og Onboarding i din rekrutteringsstrategi med introDus

Vi har her skitseret en række fordele ved at have en velfungerende rekrutteringsstrategi, og hvorfor Preboarding og Onboarding bør tænkes ind i enhver rekrutteringsstrategi. Og vi håber, du er blevet klogere. Hos introDus kan vi hjælpe dig og din virksomhed med at implementere en Pre & Onboarding platform, der gør det nemt og overskueligt for jer at gøre Pre & Onboarding til en del af jeres rekrutteringsstrategi – og som på længere sigt vil nedsætte jeres rekrutteringsomkostninger og øge fastholdelsen af nye medarbejdere. 

Er du interesseret i en Pre & Onboarding platform gennem introDus? Så klik ind og modtag en gratis demo-version af vores Pre & Onboarding platform. Du kan også downloade vores rapport om nødvendigheden af at bruge tid på Pre & Onboarding.